Vi hjælper vores kunder med Compliance omkring materialer og produktion, samt rapportering om bæredygtig udvikling. Fra rådgivning og processtyring til dokumentation og produktion. Vores moderne maskinpark kan støbe plastprodukter i alle materialetyper - fra meget små til meget store emner - samtidig er lead time ekstremt kort.
Dokumentation
Fokus på bæredygtighed
Der er i stigende grad brug for en dokumenteret produktionsproces, herunder:
- Datablade, certifikater og sporbarhed
- EU-krav til digitalt produktpas (ESPR)
- Bæredygtig udvikling og rapportering
Der er i dag en række krav til et produktkoncept udover de rent tekniske. Det er overholdelse af lovgivning om miljøkrav og reduktion af miljøbelastning via f.eks. CO2-reduktion. Her spiller dels materialevalg en rolle, men også produktion og fragt er en væsentlig faktor her.
Ved at vi producerer lokalt i Danmark sparer vi meget CO2 for vores kunder, idet støbte emner fylder meget mere end plastråvaren. Vi har en tommelfingerregel, at 1 palle råvarer bliver til 50 paller færdigstøbte komponenter. Der er altså en gangefaktor på 50 i volumen fra råvare til færdigvare, der let kan omsættes til dokumenteret CO2-reduktion på fragt.
2D- og 3D-Produkttegninger
Produkttegninger i 2D, stepfiler i 3D og Masteremner er den basale dokumentation for et givet produkt. Men når projektet når til det stadie, hvor der skal laves et værktøj, så skal der laves nye tegninger til fremstilling af værktøj. Det er i denne overgang fra produkttegning til værktøjstegning, der dels skal oversættes korrekt fra det første datasæt til det næste, samt dels sikres den kommercielle vinkel om bl.a. styktal og produktlevetid. Det kræver en del faglige kompetencer at tilsikre, omfanget af investeringen stemmer overens med mål om produktpris, tidsplan og kvalitet.
Prototyper
Undervejs i processen er det uundværligt med fysiske prøver. Her kan vi lave 3D-print i et mindre oplag og i et materiale, der kommer så tæt på det sprøjtestøbte som muligt. Det er afgørende for en smidig godkendelses proces og evt. markedsevaluering af MVP.
Det kan i visse tilfælde være oplagt at lave et billigt prototypeværktøj i stedet for et dyrt produktionsværktøj. Så kan produkt/marked testes af og det er let og billigt at lave evt. justeringer.
Certifikater og sporbarhed på materiale
Vi kan tilbyde alle typer plastmaterialer, så det opfylder kundens krav til brud- og trækstyrke. Herudover kan vi vejlede om opfyldelse af f.eks. krav til flammehæmmer og UV-beskyttelse. Hvis der er specifikke markedskrav til f.eks. UL Yellow Card, kan vi også levere dette som et ”all colours” certifikat.
Hver enkelt materiale leverance har sporbarhed via batchnumre. Herved sikres den nødvendige dokumentation omkring råvarens oprindelse og opfyldelse af krav til kvalitet.
Compliant dokumentation
REACH-compliant-statement-PDC-Plast.pdf